Dårlig og uprofessionel oplevelse

29 octobre 2025 à 08:25:14
Vi ankom desværre til en lejlighed, der var synligt beskidt. I køkkenskufferne lå der madrester, og service i skabene så ud som noget, der bare var sat direkte ind uden at være vasket. Gulvene var ikke støvsuget, og på badeværelset var der tydelige lag af støv og snavs, som efter vores vurdering... ikke kunne være opstået på få dage.
Vi henvendte os i receptionen næste dag og fik at vide, at de ville sørge for at gøre rent. Da vi kom tilbage til lejligheden, var der ikke gjort en reel forskel. Alligevel blev vi mødt med beskeden, at rengøringen var udført, selv om vi stod med billeder, der viste det modsatte.
Forklaringen fra personalet var bl.a., at rengøringen kun har 30 minutter pr. lejlighed, at køkkenskuffer kun bliver gjort rent én gang om året, og at det er de tidligere gæsters ansvar at vaske op – og derfor syntes damen i receptionen, at vi skulle tage opvasken for de forrige gæster i stedet for at brokke os. Vi oplevede det som meget uprofessionelt. Vi blev heller ikke mødt med en løsning som fx mulighed for at tjekke ud tidligere og få pengene retur.
Vi endte med selv at tage hjem en dag før tid, fordi vi ikke havde lyst til at blive.
Efterfølgende brugte vi lang tid i dialog med stedet pr. telefon. Vi oplevede, at vores beskrivelser konstant skulle dobbelttjekkes, og at der ikke var tillid til, at vi fortalte sandt – selv når vi tilbød billeddokumentation. Til sidst blev vi tilbudt 20 % retur. For os stod det ikke mål med besværet eller med den standard, vi havde betalt for.
Generelt er beliggenheden flot, men området og faciliteterne fremstår slidte og dårligt vedligeholdt. Trampolinerne udenfor var så slidte, at selv vores helt små børn ikke kunne hoppe sikkert på dem. Hoppepuden på legepladsen virkede ikke; vi fik at vide, at der havde været hul i den i flere måneder uden at det var blevet udbedret.
Alt i alt en rigtig ærgerlig oplevelse, både ift. rengøringsstandarden, håndteringen fra personalet og kvaliteten af faciliteterne. Vi ville ikke booke her igen.
En savoir plus